Denne side er lavet for at give hurtig og effektiv hjælp alt der handler om pulvermad – opskrifter, producenter, guides, og nyheder. Ideen kom fra det danske pulvermad fællesskab på Facebook, hvor mange spurgte hvor de kunne købe pulvermad, eller hvordan processen er med at blande sit eget pulvermad, og der manglede en generel vejledning.

Først blev denne vejledning skrevet i et dokument på Google Drive, derefter blev den første version af denne hjemmeside udgivet, og nu et år senere ser du på denne opdaterede version, som er mere brugervenlig en før, og vil blive opdateret oftere.

Bag hjemmesiden sidder kun én person, og jeg har selv erstattet langt de fleste af mine måltider med min opskrift “Dansk Pulvermad” siden april 2014. Generelt erstatter jeg selv morgen- og middagsmad. Ud over at have lavet pulver-mad.dk er jeg også administrator på den danske Facebook-gruppe om pulvermad.

Jeg har derfor i over et år brugt rigtig meget af min fritid på pulvermad – både til at lave og optimere min egen opskrift, men også at hjælpe andre danskere med at komme i gang.

Ud over min aktivitet i pulvermad fællesskabet har jeg nok at se til i min fritid.

  • Studerer som IT-Teknolog på UCN i studieretning netværk
  • Frivillig i UNF Aalborg som leder af både pressegruppen og webgruppen
  • Jeg nyder at gå i fitness, cykle, løbe, og sejle
  • Udvikle WordPress hjemmesider fra martinsohn.dk

 

Tjener du penge på pulver-mad.dk?

Ja, jeg er både affiliate partner med pulvermadproducenter, Myprotein.com, og BulkPowders.co.uk. Grunden til dette er, at jeg ellers ikke vil kunne (og tidligere har kunnet) dedikere så meget tid på at hjælpe andre med pulvermad, samt betale for hjemmesiden og dens funktioner.

Selvom at tjene penge på en informatonsside virker som en dårlig idé, da jeg ellers ikke kan være 100% neutral i min bedømmelse, så gør jeg alt for at være neutral og bedømme alle produkter ensartet. Udover at støtte min tid til projektet kan jeg som partner også tilbyde rabatkoder til både Myprotein og BulkPowders, så andre i fællesskabet kan spare penge, og jeg kan også have råd til at købe forskellige producenters pulvermad og teste det.

Kontakt og spørgsmål

Hvis du har spørgsmål må du endelig kontakte mig, bare udfyld formularen herunder og jeg vender tilbage hurtigst muligt. Du kan også altid stille spørgsmål på Facebook-gruppen (se toppen og/eller bunden af denne side), hvor folk er meget hjælpsomme.

Dit navn

Din e-mail

Emne

Din besked

 

Top