Joylent var det første færdigblandet pulvermad i Europa, og opererer, som Queal, også i Holland og sælger deres pulvermad fra deres hjemmeside.

Pakken åbnet

j1I pakken finder man øverst en seddel med en blandingsguide og informationer om Joylent.

Noget jeg ikke kan lade være med at nævne, er at Joylent har valgt en meget alternativ måde at tale til sin kunde på, et eksempel er teksten som beskriver hvad Joylent indeholder:

“One bag of Joylent contains all the nutrients I think the internet says you need in a day. I’m not a scientist (I’m handsome), but I do have a scientist working for me who has confirmed this. He’s fairly good-looking too, actually. Below you’ll see everything that’s in Joylent, with numbers and complex names and stuff. This information has also been evaluated by my fairly good-looking scientist”

j2Læs hele sedlen selv – forside (tekst), bagside (næringsindhold).

Pakken indeholder de poser Joylent man har bestilt, en 600 ml shaker, og en plastikbøtte med mindre plastikbøtter med olie.

Bestilling af Joylent

Ved bestilling af Joylent kan man vælge mellem tre mængder af pulvermad (15, 30, eller 90 portioner). Det er også muligt at bestille en ekstra shaker (600 ml), og et valleprotein de kalder “Some type of whey – Real Strawberry”.

Joylent tilbyder fire forskellige smage – Banan, chokolade, jordbær, og vanilje.
Når man bestiller, er det muligt at vælge enten én smag til alle portioner, eller hvad de beskriver som “variety (some of each)“, hvor hver fjerdedel nok har hver sin af deres fire smage.

Prisen for Joylent starter ved €30 for 15 måltider, €55 for 30 måltider, og €155 for 90 måltider.

Joylent tilbyder derudover gratis fragt til Danmark.j0

 

Blanding

j3Joylent giver instruktioner om, at én pose Joylent er nok til en hel dag, og at man kan opblande den med så meget vand som man vil. Men de anbefaler bare at fylde hele den medfølgende shaker.

Angående olie, så er jeg meget forvirret.
I min pakke fik jeg tre poser pulver, men fem beholdere med olie (se billede), og sedlen med information beskriver ikke klart hvor meget olie der skal bruges:

“I usually mix one third of a bag of Joylent and fill the cup to 600 ml, so I’ll get my recommended daily intake of water as well. This way I’m killing one bird with two stones, did I say that right? Probably. Put a relativley equal amount of oil from a cup in the shaker as well and you’re all set for the next step.”

Hvis der menes olie relativt til poserne, så burde der enten være tre eller seks beholdere med olie, så det er nemt at dele op. For 5/6=0.833 af en lille oliebeholder er ikke nemt at hælde op.
Ved nærmere kig på Joylents hjemmeside, så skal man bruge én plastikbøtte til én pose pulver, hvilket så betyder der burde have været tre bøtter olie i stedet for fem.

Enten er dette bare en dum fejl, eller også er det pga. det sparer penge, i forhold til at have fem forskellige store bøtter.

Smag og konsistens

Joylent sendte mig tre poser med smagene: chokolade, banan, og vanilje. Den sidste smag de tilbyder fik jeg ikke med: jordbær.

De tre smage falder i god jord hos mig, da ingen af dem er af den slags jeg ikke bryder mig om.
Chokolade og vanilje smager som forventet, men banansmagen er som altid den syntetiske smag af skumbananer.

Konsistensen er på fod med min egen opskrift, og næsten alle andre opskrifter, hvilket mange mener er “en meget tynd omgang havregryn”.

Konklusion

Smagene er helt fine, men der er hverken mulighed for at bestille abonnement eller at vælge præcis den smagskombination man vil have. Det er heller ikke muligt at vælge til forskellige energibehov.

Som en sidste note, så synes jeg Joylents “sjove” måde at formulere sig på virker uprofessionelt. Nogle instruktioner er også uklare, så man er hverken sikker på hvor meget pulver eller olie man skal bruge.

Top